

Historien om Hugo Hugorm
Hugorme lever flere steder i Danmark og når de får unger, får de faktisk rigtig mange. Hugo’s familie ligner alle sammen helt almindelige hugorme, som hugorme er flest, men da Hugo blev født, var han tydeligvis slet ikke som hans mor, far eller alle hans søskende. Hugo Hugorm var nemlig grøn og havde prikker.
Historien om Hugo Hugorm blev født en sommer i Sverige for flere år siden og har været lang tid undervejs. Meningen er at lave en række små – for forældre -overkommelige go’ nat-historiebøger for de mindste. Historierne er tænkt som et lille roligt forældre/barn øjeblik i en travl hverdag.
Bøgerne handler om Hugo og hans venner og deres oplevelser. Nogle af figurerne i bøgerne kan være lidt fiktive og har til hensigt at vække fantasien hos barnet. Lidt morale er der også blevet plads til, for uanset hvilken race og udseende man har, kan man godt blive venner og have det sjovt sammen alligevel.

Om forfatter og tegner, Torben Allan Mikkelsen
Torben Allan Mikkelsen er far til 3 voksne børn, bonusfar til yderligere 3 voksne børn, morfar til 1 barnebarn, farfar til yderligere et barnebarn, samt “bonus”- bedstefar eller hvad man skal kalde det til yderligere 5 børn
.
“Det er fantastisk at opleve små børn indleve sig i sådan en simpel historie, og de vil gerne høre historien igen og igen. Der går heller ikke lang tid for alle de væsentlige sætninger i historien sidder fast i hukommelsen. Dét at have oplevet det den første gang, med nogle printede papirark, gjorde det endelige udslag – nu skulle historierne om Hugo Hugorm endelig ud til så mange som muligt. Glæder mig til at høre om jeres børns oplevelser med Hugo og hans venner.”
Mange hilsner
Torben Allan Mikkelsen